 |
|
Walter Benjamins passageværk
Passageværket
Passageværket er et hovedværk inden for moderne kultur og
kulturforståelse, som nu for første gang foreligger i dansk oversættelse af
Henning Goldbæk. Dette er optegnelser over min læsning af Passageværket og hvad dertil følger.
* * *
Engang for længe siden tog jeg kontakt til forlaget politisk revy, da jeg et sted havde set, at forlaget ville udgive en fuldstændig oversættelse af Passageværket af Walter Benjamin. I oktober udkom værket, og jeg fik en aftale med forlagsindehaveren i stand om at komme forbi forlagets kontor i Nansensgade og hente et eksemplar af de to bind.
Nansensgade er en trendy gade i København. Her er dyre restauranter, caféer, ishuse og - især - dyre lejligheder. Gaden minder mig ofte om visse gader i Paris.
Nansensgade er tilholdssted for flere eksklusive (men ikke smart-ass) forlag såsom politisk revy, After Hand og Basilisk. Det legendariske forlag Brøndum holdte i sin levende tid til i selv samme gade. På min bogreol er der mange bogrygge, der viser vej til Nansensgade.
I Nansensgade er der mange antikvariater. Nansensgade er nyt og gammel rodet sammen. Friskt og støvet.
At træde ind på forlaget politisk revys kontor skulle senere vise sig at give mindelser om at læse Passageværket. Jeg kom ind i en gang, der - som jeg husker
pegede ud i flere retninger. Fælles for de steder, jeg kiggede hen,
var, at der overalt var bøger. Bøger i bunker. Bøger på reoler. Et væld af
indgange og udgange.
* * *
Walter Benjamin skrev på tysk. Han var filosof, forfatter,
litteraturkritiker, oversætter. Han var jøde. Han levede i perioden 1882 til
1940. Hans arbejde med Passageværket
strakte sig fra 1927 til 1940. Walter Benjamin begik selvmord.
Theodor W. Adorno, tysk filosof, musikkritiker, æstetikteoretiker m.m., fulgte nøje tilblivelsen af Passageværket og var med til at sørge for, at nazisterne ikke destruerede værket. Det samme med Benjamins ven, filosoffen og forfatteren George Bataille, der gemte hovedparten af værket på Bibliothéque de Nationale i Paris.
I Passageværket forsøger
Walter Benjamin at sammenfatte, sammenskrive og forstå modernitetens
filosofi, litteratur og kunst, historie og sociologi.
* * *
Passageværket består, som det foreligger i dansk oversættelse, af godt 1200 sider. Værket er struktureret sådan, at Benjamins afsnit om Paris som det 19. århundredes hovedstad indrammer værket. Imellem de afsnit er værkets hovedpart, der består af ca. 1000 sider med optegnelser over et væld af emner. Fx sociale bevægelser, Baudelaire, Marx, passager i Paris, flanøren, gaderne i Paris, fotografiet og mange andre emner. Ud over det nævnte er et udførligt noteapparat, en fyldig begrebsliste, der informerer om, hvordan Benjamin tænker og anvender de forskellige begreber, der anvendes ofte i værket. Yderligere findes illustrationer. Hvad der savnes: Stikordsregister.
Fælles for optegnelserne er fragmentkarakteren. En side med optegnelser består gerne af mindst fem forskellige afsnit. Nogle afsnit er citater, nogle afsnit er citater og Benjamins kommentarer, nogle afsnit er kun skrevet af Benjamin. Fragmentkarakteren har flere betydninger for læseoplevelsen. Nogle vil måske mene, at det er ufremkommeligt og for sprængt en helhed at orientere sig i. Det kan det også være, især hvis man læser værket fra ende til anden. Gør som Benjamin selv: Vær en flanør i skriften, der plukker hist og her af alt og alle, og sæt derved din læsning sammen som du selv vil. På den måde er Passageværket et demokratisk værk. De mange stemmeføringer (fra citaterne) destruerer den autoritære forfatterstemme. Værket er i sin æstetik et kollektivværk.
Men stop nu lige engang! Værket er slet ikke afsluttet! Benjamin døde før han færdiggjorde værket! Vi læsere kan kun tænke os frem til, hvordan et muligt færdigt passageværk ville se ud. Jeg forestiller mig alligevel et opslagsværk af en montageroman, der med en blanding af akademisk sprog og eksplosivt, poetisk sprog rummer både strøtanker, essays, kommenterede og ukommenterede citater. Jeg forestiller mig, at Benjamin ville lade værket stå åbent, så det vidner om noget, der er i tilblivelse, nøjagtigt som han i Passageværket udforsker Det Moderne, mens skriften krydser rundt i tider, henter erfaringer og sansninger fra andre forfattere, fra ugeblade, fra fotografier, malerier...
Det lykkes Benjamin at indfange storbyen (Paris) og dens mangfoldighed. Blandingen af højt og lavt. Bygningerne. Moderne. Menneskene. Varemarkedet. Industrialiseringen. Historien bag det hele. Værkets fragmentkarakter giver en fornemmelse af, hvordan Benjamin har arbejdet. Det er et enormt arbejde. Der er begær alle vegne. Til ord, til viden, til steder, til tider, til spørgsmålstegn, til dialektikken: at lade de mangeartede stemmer tale samme, modsvare hinanden, give hinanden ret og uret.
Som han vrider betydninger ud af Paris, er det lige så meget en karakteristik af Paris som det er af den moderne storby. Benjamins tese er som nævnt, at Paris er det 19. århundredes hovedstad. Stedet, hvor alt potentielt kan brede sig fra.
Eksperiment: Læs også med andre byer i tankerne.
Begrundelse: Benjamin var i høj grad allegoriker.
Husk: Læs samtiden ind i Benjamin. Tider ind i tider. Monter!
* * *
Udvalgte citater fra Passageværket:
”Varen står i modsætning til det organiske. Den sammenkobler den levende krop med den anorganiske verden. Overfor det levende varetager den ligets rettigheder. Fetichismen, der er underordnet det anorganiskes sex-appeal, er varens livsnerve. Varekultur stiller fetichismen i sin tjeneste.”
”Man kan ikke lade tiden gå - man skal byde den indenfor. At lade tiden gå (at fordrive tiden, at slå den ihjel): spilleren. Tiden fosser ud af alle hans porer. - At oplade tiden på samme måde som et batteri oplader energi: flanøren. Endelig den trejde: Han byder tiden indenfor og lader den gå i en anden skikkelse - forventningens: den ventede.”
”Barriakader fra 1848: ”Man talte mere end 400. Mange, med grøfter og brystværn forrest, nåede op i første etages højde.” Malet og Grillet: XIX siècle, 1919, s. 249”
”Baudelaire prøver at udlede en nytte af lediggangen, svarende til den, som fritiden før rummede. Vita contemplativa erstattes af noget, man kunne kalde vita contemptiva. (At sammenholde med del III af mit manuskript [”Das Paris des Second Empire bei Baudelaire”]”
”Det 19. århundrede et tidsrum (en tids-drøm) hvor den individuelle bevidsthed bevarer sig selv mere og mere gennem refleksion, hvorimod den kollektive bevidsthed synker ned i en stadig dybere søvn.”
”Dette projekt må udvikle kunsten at citere uden
anførselstegn til det mest fuldkomne. Dets teori er tæt forbundet med
montageteorien.”
* * *
Det er ikke for sjov skyld at dette monstrøse værk er
udkommet. Få fat på det, læs det og fortæl andre om det. Skriv evt. videre på
det - det lægger værket i sin form nærmest op til.
En stor tak til forlaget politisk revy for denne udgivelse.
Husk, at forlaget også har udgivet Benjamins fremragende erindringsbog Barndom
i Berlin. Også et must!!
* * *
Walter Benjamin: Passageværket
forlaget politisk revy (Rævens Sorte Bibliotek nr. 70)
2 bind, 1264 sider, 748 kr.
ISBN 978-87-7378-279-8
* * *
Skrevet af Rasmus Graff
