 |
|
Roskilde Festival 2010 - Et veloverstået kapitel
Roskilde Festival 2010 - Et veloverstået kapitel
Den fyrreogtyvende Roskilde Festival er netop slut. En festival, som i år bød på et stilsikkert program, uden de større satsninger eller overraskelser indenfor den
musikalske boldgade. Selvom man godt kunne savne noget hiphop på festivalen, var festivalen i år alligevel en enestående oplevelse, som i den grad har indprintet sig i ens hjerte. Festivalen er altid innovativ, og der er altid spændende, at opleve, hvilken nye tiltag, som Roskilde Festivalen har fundet på. For en ting kan man slå fast, Roskilde er et sted, hvor både musikalske og modekulturelle projekter får ben at gå på, og der er bestemt ingen sommer, uden man har været på besøg på dyrskuepladsen i Roskilde.
Det var desværre ikke det store forkromet hip hop-program, som man kunne opleve på Roskilde i år, men der var da et par enkelte navne, som man kunne glæde sig til at opleve. Jeg gik desværre glip af Khal Allans show, som fandt sted søndag den 27. juni - hvor han spillede på Pavilion Junior scenen. Men efter hvad jeg har hørt fra andre, så var det en energisk og stilfuld oplevelse, som blev leveret af Khal Allan. Man kan kun håbe, at han bliver intrigeret til selve hovedfestivalen, så man næste år måske kan opleve ham på en større scene.
Torsdag -
Min Roskilde Festival anno 2010 begyndte for alvor om torsdagen, hvor jeg ankom, med bagagen pakket med højt humør, og lysten til at forny mine sanser, med endnu en Roskilde Festival oplevelse. Programmet torsdag var relativt gennemskueligt, og der var ikke så mange navne, som jeg gerne ville opleve netop denne aften/dag. Men jeg skulle selvfølgelig opleve Gorillaz, animationsprojektet ledet af britiske Damon Albarn i front. Men inden aften skulle overtage dagen, var det jo på sin rette plads, at kigge på alle de fantastiske og fantasifulde graffiti projekter, som sætter et levende præg på festivalens omgivelser. Graffitien har faktisk været en fast bestanddel af festivalen i 11 år, og hvert år, kan publikum nyde kreative værker, lavet af kompetente graffiti-artister fra ind og udland. Min første musikalske 
oplevelse torsdag, var med århusianske Electrojuice, som spillede på Cosmopol-scenen kl. 17:30. Jeg har faktisk ikke tidligere oplevet Electrojuice live før, men jeg må erkende, at den oplevelse fik sat sig godt i mit hjerte. Electrojuice har en fantasifuld evne til, at kombinere en masse genrer, og støbe det sammen til deres helt eget favør. Det er lækkert, at opleve en gruppe, som kan fungere så godt sammen på scenen, trods deres forholdsvis unge alder. Deres show er energisk, og bragte på Roskilde publikumsnære oplevelser, som gav en afsmittende glæde og positiv effekt. Electrojuice leverede et stilrent og flot liveshow, hvor man også kunne opleve Negash Ali, som en forfriskende pust, til det allerede sublime liveshow.
Klokken havde lige passeret 22:00, da Gorillaz indtog den store Orange-scene, og jeg må erkende, at jeg var godt spændt på, hvordan denne seance ville tage mig hen. Gorillaz som de fleste nok kender, fra deres musikvideoer med skæve vinkler, og for deres unikke tegneseriefigurer, som fremstår som frontfigurer i deres videoer. Jeg er ikke dedikeret fan af Gorillaz, men når sådan et hovednavn skal spille på Roskilde, så er der vel næsten en dyd, at man ser deres koncert. Koncerten havde sikkert haft en mere fangende effekt, hvis man kendte mere til deres bagkatalog, og man kunne mime med på deres tekster. Men objektivt set så det ud som om, at Gorillaz var fængende, i mængden af fulde og musikhungrende mennesker. Det mest opsigtvækkende moment i koncertens næsten to timers varighed, var da sangerinden Estelle gjorde entré på scenen, og leverede et glimrende nummer sammen med Damon Albarn. Der var også gæsteoptrædende fra bl.a. Bashy og Kano, men jeg synes ikke, at koncerten på noget tidspunkt peakede, og det er egentligt ret ærgerligt, da man i forvejen forventer en mængde dynamik, fra de bands som optræder på Orange. Gorillaz gav en koncert, som ikke nåede udover junglens zoner, men alligevel satte de en hvis præg på den store publikumsmasse.
Fredag -
Anden dag på Roskilde, er nok en af de mest varme dage, som jeg nogensinde har oplevet på Roskilde, i alle de år, som jeg er kommet på Roskilde. En smuk juli sol skinnede stærkt over dyrskuepladsen, lige fra tidlig morgen til sen aften - alt det solskin er jo med til, at det hele kulminere i en enorm festlig stemning. Fredagen startede med lidt afslapning i mediebyen, et glimrende sted, hvis man vil slappe lidt af, eller bare komme uptodate med de musikalske nyheder. Den første koncert, som jeg havde stilet efter denne varme fredag, var med den amerikanske rapper Tech N9ne, som skulle spille kl. 00:00, på Odeon scenen. Jeg har før oplevet Tech N9ne, både på Roskilde, men også andre steder i Danmark. Og han har mild sagt aldrig skuffet mig, eller de forventninger, som jeg havde indfriet mig selv, før de enkelte koncerter. Denne fredag nat var hellere ingen undtagelse, jeg havde høje forventninger, da jeg gjorde entré foran Odeon. Rygterne 
havde jo allerede svirret, at bl.a. L.O.C ville komme på scene, og udføre en duel med Tech N9ne med nummeret ”Just A Girl”. Tech N9ne havde taget rapperen Krizz Kaliko med sig på scenen, og allerede fra koncertens start, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle resultere i en brand HOT koncertoplevelse. De to rappere var så funktionelle og så professionelle på scenen, at man næsten kan tale om en fejlfri præsentation, som jeg uden tvivl vil give et flot 12-tal til. Det blev ikke mindre vildt, da L.O.C gjorde entré på scenen, og fik sat prikken over i’et, på denne i forvejen sublime koncert. Hvis man ikke lagde vejen forbi Tech N9ne, så har man virkelig missede en fantastisk oplevelse, og enhver hip hop-entusiast, som ikke lagde vejen forbi Odeon, burde skamme sig gruefuldt. Jeg nåede også lige i nattens travlhed, at opleve lidt af Nephews show. Hvor man faktisk også fik mulighed for, at opleve den travle L.O.C.
Næste stop denne fredag nat var Arena kl.02:00, hvor man skulle opleve Den Sorte Skole, og deres meget omtalte Roskilde 40. års jubilæumsshow. HOLD DA OP, aldrig har jeg oplevet sådan et VILDT show, det slår alle rekorder, og kan give enhver musikelsker sommerfugle i maven. De tre herre, som udgør trioen Den Sorte Skole, leverede virkelig varerne på en unik og energisk måde. Roskildes jubilæumsshow blev leveret med brudstykker fra bl.a. Rage Against The Machine, Bikstok Røgsystem, Beastie Boys og mange flere, fik hver deres unikke præg, på det to timers lange show. Publikum havde ikke et sekund kedsomhed, da der hele tiden var innovative rytmer, fra den de tre herre på scenen. Aldrig har man oplevet et så energisk DJ-set, som kunne fange så mange sjæle, og give energi til sådan en bred publikumsskare, dette show var intet mindre end fantastisk. Og en sublim måde, at gå imod morgens vindende lys på.
Lørdag -
Lørdagen var der allerede hip hop tidligt på dagen, da Kasper Spez skulle optræde allerede kl.12:30. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke var tilstede ved denne koncert, men Kasper er en fantastisk poetisk rapper, som med garanti har leveret et enestående show. Ellers var det også lørdag tropisk varme over Roskilde, og støvet og varmen kunne gøre én meget udmattet, men glæder var nu
alligevel stor ved, at skulle opleve den amerikanske rapper Brother Ali senere denne aften. Jeg har tidligere set Brother Ali, og der var bestemt en oplevelse, som endnu ikke er gået i glemmebogen. Brother Ali indtog Odeon lørdag kl.18:30, hvor teltet allerede var godt pakket, hvilket nok skyldes den store interesse for ham, og ikke mindst for, at få et skud hip hop, ind i de tørre festivalårer. Brother Ali virkede super tændt på scenen, og det var med til, at teltet hurtigt blev dobbelt så varmt, som temperaturen udenfor teltet - Hooot. Men den sympatiske og ambitiøse Brother Ali, tog publikum med på en fantastisk rejse, hvor man kunne opleve Brother Ali, som jeg aldrig har oplevet ham før. Der var både plads til cover sessions, til en omgang human beat box, og til at sprede en masse kærlighed, til det fremmødte publikum. Det er så livsbekræftende, at opleve hip hop i sådan kaliber, det varmens ens hjerte, og frembringer endnu mere, hvorfor man bliver ved med, at elske hip hoppen. Resten af denne lørdag, fik jeg bl.a. hørt lidt The Prodigy, Robyn, Muse og Turboweekend. Men det var klart Brother Ali, som fik mit hip hop-hjerte til, at banke ekstra intens, og det sætter bestemt minder.
Søndag -
Søndagen, sidste dagen på Roskilde, og man kunne efterhånden godt mærke det både fysisk og psykisk, da varmens utrættelige angreb på én, havde kørt på i fire dage. Søndagen var jo dagen, hvor den måske mest omtalte koncert på Roskilde skulle finde sted, nemlig med ikonet Prince. Men inden aften indtog Roskilde, greb jeg chancen og tog forbi Pavilion scenen kl.14:00 - hvor den britiske gruppe Nedry skulle spille. Nedry er Trip Hop når det er bedste, og man kan høre en inspiration fra bl.a. Massive Attack, Portishead og måske lidt Bjørk. Jeg blev klart overrasket ved denne koncert, som nærmest gav en
kuldegysning, da man virkelig kunne føle musikken, og de følelser, som gruppen har lagt i det. Koncerten gav mig virkelig lysten til, at nærstudere dette band, hvilket jeg har i sinde at gøre, indenfor den nærmeste fremtid. Ellers gik søndagen med, at man ventede på, at klokken skulle ramme 22:00. Hvor Prince skulle indtage Orange scene. Aftensolen gik ned over Roskilde, og klokken nærmere sig de 22:00, og årets hovednavn var klar til, at gøre sin store entré på Orange. Selvom Prince var forsinket i små tyve minutter, gav det alligevel et ubeskriveligt sus, da den legendariske sanger kom ind på scenen, til lyden af ”Let’s Go Crazy”. Og det kan man mildest talt godt sige, at hele forsamling gjorde, da den lille mand, med de mange hit, indtog den store og fyldige scene, foran godt og vel 70.000 mennesker. Prince havde publikum i sin hule hånd hele vejen igennem showet, og hele flokken var nærmest tryllebundet, af de legendariske og euforisende toner, som regnede blidt ned over den varme sommeraften. Prince er bare en stjerne, alle ved det, og man var bestemt ikke i tvivl, hvis man oplevede denne unikke koncert, som havde en magisk touch hele vejen igennem. De godt og vel to timer, som Prince spillede i, var fyldt med hits, kærlighed og enestående energi. Sikke en smuk måde, at slutte Roskilde Festivalen 2010 på.
Ord - Janword
Billeder - Jan Petersen
