 |
|
We vant figurines back!
Af Kasper Voldsgaard
Foto af Karsten Jørgensen
Eksil Aalborgenserne fra Figurines er aktuelle med deres anden plade, Skeleton, så Skopet drog mod øst for at tale om musikken, succesen og livet i København.
De fire knægte fra Figurines er glade, da Skopet besøger dem på Nørrebro i den lille lejlighed, som to af medlemmerne deler. Ikke fordi Skopet er på besøg, men fordi deres anden plade ”Skeleton” er kommet på gaden samme dag, og der er gode anmeldelser over hele linien.
Det er nu ikke, fordi Figurines er helt uvante med gode anmeldelser, for deres debut ”Shake a Mountain” fra 2003 modtog ligeledes masser af anmelderroser. Den mest værdifulde kom formentlig fra David Fricke, der blandt andet skriver for det ansete musikmagasin Rolling Stone. Alligevel er det tydeligt, at modtagelsen af ”Skeleton” har været ventet med stor spænding. Man fornemmer da også en vis stolthed i stemmerne, når bandet fortæller om de anmeldelser, der løbende er dumpet ind i mailboksen: ”Det er ret sindssygt, det laveste vi har fået er fire ud af seks stjerner, og der er seks anmeldelser, hvor vi har fået fem ud af seks! Det er altså helt vildt at få fem hjerter i Politikken og se ens musik blive anmeldt af sådan en stor kanon som Kim Skotte.” siger Claus begejstret. Udtalelsen røber, at Figurines til trods for de flotte ord og den megen opmærksomhed stadig er et up comming band, der kan duperes af de store drenge i rock branchen. Det er der måske ikke så meget at sige til, for det hele er gået meget hurtigt for bandet.
EP’en ”The Detour” udkom i 2001, og den skabte hurtigt en hype omkring de dengang meget unge drenge fra Vestbjerg. To år senere var det tid til udgivelsen af bandets egentlige debut plade ”Shake a Mountain”. I kølvandet på den fulgte en række koncerter i Danmark og Tyskland, og efterhånden begyndte bandets navn at dukke op i musikmagasiner og i radioen. Pladen udkom på det århusianske label Morningside Records, som i sin tid også havde taget ”Detour” til sig.
Figurines har aldrig gået tiggergang hos de danske pladeselskaber, og kontakten til Morningside kom da også i stand via en række tilfældigheder. Andreas fortæller: ”Jeg gav min storebror en cd med optagelserne fra ”Detour”, og han kendte nogle af folkene omkring Morningside. Faktisk tror jeg, han gav cd’en videre til bandet My Friend George, som gav den videre til Jesper, som er boss på Morningside.”
Dengang havde bandet ikke andre ambitioner end at lave nogle sange sammen, men med udgivelsen af ”Detour” voksede ambitionerne: ”Da vi indspillede ”Detour” tænkte vi bare ha ha, nu indspiller vi lige det her, men så blev vi signet på Morningside, og pludselig gik det op for os, at vi rent faktisk kunne spille den musik, vi havde lyst til, og samtidig få det udgivet. Det gav os virkelig blod på tanden”.
Selvom bandets ambitioner et steget i takt med den tiltagende succes, har Figurines ikke sat alt på et bræt i et forsøg på at blive full time rock stjerner. Således er alle bandmedlemmer på nordjysk snusfornuftig vis i gang med videregående uddannelser. Af samme grund er det kun tre af medlemmerne, der er til stede til interviewet. Trommeslager Kristian ”volle” Volden havde kun tid til en hurtig fotosession, så skulle han videre for at hellige sig studierne. Dermed var det op til Andreas Toft (bas), Christian Hjelm (sang og guitar) og Claus Salling Johansen (guitar), som måtte bruge et par timer til at svare på Skopets snedigt udformede spørgsmål.
I det hele taget bærer en stor del at samtalen præg af, at Figurines prøver at tage den med ro, selvom deres til-tagende succes hvirvler dem længere og længere ind i en musikbranche, hvor drømmen om at kunne leve af sin musik lokker. Claus forklarer: ”På Morningside forsøger man at bygge tingene stille og roligt op, og det passer os godt. De gør i det hele taget et godt stykke arbejde, og vores plade er jo anmeldt over alt, så det er vi godt tilfredse med. Men det er jo ikke sådan, at vi er bundet til Mor-ningside, så hvis vi fik tilbudt en major deal, hvor vi kunne få en masse penge og et godt studie, så ville det være fedt. Så længe vi ikke behøver at gå på kompromis med musikken, så vil vi gerne have en stor deal. På indiescenen har det været moderne at sige, at man sælger ud, hvis man går mainstream, men hvorfor skal vi være tilfredse med altid at have underskud? Vi har mange udgifter, og det her er jo vores drøm, så hvis vi kunne leve af det, ville det være fantastisk”.
Efter udgivelsen af ”Shake a Mountain” besluttede bandet sig for at flytte til København, et skridt der af mange musikere anses som nødvendigt, hvis man vil slå igennem med sin musik. Det afviser Christian imidlertid: ”Det var ikke for at prøve lykken som rockmusiker, det var bare for at få noget forandring, fordi Aalborg begyndte at være lidt klaustrofobisk. Det er ikke for at sige noget dårligt om Aalborg, for det er stadig dejligt at komme tilbage, når alle andre også er hjemme, men København har bare en perfekt størrelse. Den er ikke for stor, men alligevel stor nok til at man kan forsvinde i den.”
Således mistede gamle Aalborg altså endnu et band, men hvordan harmonerer ovennævnte ønske om at forsvinde med tiltagende musikalsk succes og medfølgende opmærksomhed? ”Altså vi kan jo ikke tillade os at klage, for hvis man vil noget med sin musik, skal man jo have opmærksomhed, og der er mange bands, der ville give deres højre arm for at få den opmærksomhed, vi får nu” fortæller Claus og fortsætter: ”Det er ikke altid sjovt at svare på de samme spørgsmål om, hvorfor vi flyttede til København, og om vi hører Modest Mouse, og nogle gange bliver man citeret forkert, men vi har fundet ud af, at vi alligevel ikke lyder særligt fede, så nogle gange giver vi bare en slags standard-svar”. Eksempelvis siger Christian altid, at folk selv må lytte til teksterne, når han bliver spurgt, hvad de betyder. Så ved man også, at man ikke kommer ud i noget, hvor man skal sidde og ævle i 2 minutter”.
Der er ellers nok, som gerne vil høre Figurines ævle for tiden. Dagen inden dette interview var de i P3, og der har også været artikler både i Gaffa, Urban og Soundvenue. Da bandet i oktober var på tour med Moneybrother i Tyskland, Østrig og Schweiz blev der også givet en del interviews, så selvom de er forholdsvis nye i branchen, har de opnået en vis rutine i, hvordan man håndterer pressen. På touren med Moneybrother fandt bandet desuden ud af, at de stille og roligt er ved at opbygge en fanskare i Tyskland og omegn. ”Halvdelen af de plader vi har solgt, har vi vel solgt til udlandet, men det var alligevel ret vildt, at der var en lille flok mennesker i Zurich, som kunne teksten til alle vores sange. Det var altså ret vildt! Og så stod de og råbte ”fuck you, we want Figurines back” til Moneybrother, som jo var hovednavn”.
Man mærker tydeligt, hvordan begejstringen tager til, når bandet fortæller om koncerterne, og der er ingen tvivl om, at bandet tager det til sig, når fans komplimenterer deres musik. Samtidig er de bevidste om, hvad deres egen musik betyder for deres fans. Christian forklarer: ”Nogle gange har vi oplevet, at folk går helt amok til vores koncerter, som om vi var rockstjerner, og det er egentlig ret mærkeligt. Men vi kan jo genkende det fra dengang, vi selv gik amok, fordi Psyched up Janis kom til Aalborg. Det behøver faktisk bare være to mennesker, der går amok, så bliver lysten til at spille meget større.”, og Claus supplerer: ”Det kan eksempelvis være ret hårdt at spille en fem år gammel sang som ”Bright”, men så hjælper det sgu, at folk synger med og går amok. Det er jo en kæmpe kompliment, at folk smider hæmningerne til en sang. Man tænker måske ikke over det, men det er fandme vildt. Det skal man altså huske at sætte pris på, og så skal man huske på, hvor meget det betød for en selv, da man så Psyched up Janis i sin tid.”
Det lader altså til, at der er et stykke vej endnu, før Figurines er klar til at påtage sig den obligatoriske Oasis-agtige rockstjerne attitude, men ikke desto mindre fortæller Christian, at han har hørt de første ondsindede rygter: ” Jeg har hørt nogle sige, at jeg var arrogant, fordi jeg ikke havde sagt hej eller gjort et eller andet, men man kan jo ikke selv gå hen og spørge: ”Kender du mig? Jeg spiller i det her band...”. Som udgangspunkt må man bare gå ud fra, at folk ikke kender en, men hvis folk så kommer over og vil snakke, så er det jo bare fedt”. Og det kan sagtens betale sig at henvende sig til det sympatiske band. I hvert fald var Figurines fyrene meget snaksaglige denne eftermiddag, og hvis ikke artikel-pladsen her var så trang, kunne man jo fortælle om, hvordan ”Skeleton” blev skrevet på Christains seng, eller hvor fedt det var at indspille i det legendariske Tambourine studie, eller man kunne fortælle historien om, hvordan producerens kæreste begyndte at græde, da hun hørte pladens smukke klaverballade. De historier skal nu nok blive fortalt i et andet interveiw et andet sted, for meget tyder på, at dette interview ikke er det sidste Figurines har givet.
Malthe Fischer fra Oh No Ono siger:
Hullet i Kærby, foråret 2003. Jeg fik besøg af en tømmermændsramt Christian Hjelm, der var godt træt af det hele. Nu måtte det være nok med alt det druk, og vi burde foretage os noget kreativt. Derfor indspillede vi en af Christians nye sange, der fik arbejdstitlen ”A glass of water”. Han insisterede på, at jeg skulle synge med, hvilket var noget jeg hverken havde lyst til eller prøvet før. Men som andre sikkert vil kunne nikke genkendende til, får Christian altid sin vilje. Samme aften aftalte vi, at han skulle flytte ind på naboværelset.Denne dag blev hermed startskuddet til en fantastisk periode på 3-4måneder med produktiv vind i sejlene. Sangen vi indspillede kan nu findes på Skeleton og hedder ”Continuous Songs”Sange som Wrong way, All Night, Race You, Rivalry, Ghost Towns mfl. - og for mig Fat Simon, Am I right, Hurrah, Bababa mfl. er alle skrevet i kælderen (Hullet).
Jesper Majdal (figurines’ manager) siger:
Figurines mener det meget seriøst med at have det helt rigtige udstyr. Specielt Volle går meget op i det. Jeg kan huske en gang, jeg kom gående forbi en trommebutik i Århus, og da jeg kiggede ind i det store butiksvindue, sad Volle derinde og storsmilede, mens han spillede på sit kommende trommesæt. Han havde åbenbart været i banken og taget et stort lån, så han kunne få lige nøjagtig det trommesæt, han ønskede sig. Desværre havde han ikke penge til kasserne, så trommerne blev opstablet inde i hans mormors ekstra stue, hvor vi hentede dem, hver gang Figurines skulle ud og spille koncert!
Figurines anbefaler:
1. Wild Turkey (Whiskey)
2. Pizzasandwich med hjemmelavet kylling
3. Gin og Roses Lime
4. William S Burroughs
5. Midt om natten
6. Fender
7. Playstation
8. Ramlösa med citrus (især dagen derpå!)
9. Tandemcykler
10. Tours
