 |
|
Kunst ifølge Gry og Godsk: Interview med Ladylike V
Af Henrik Godsk og Astrid Gry Damborg Kristensen
”Fuck den behagesyge kunst og kunst, der forsøger at være intellektuel og begavet uden at forholde sig til den socialevirkelighed”
Disse stærke ord kommer fra den unge kvindelige kunstner, der går under navnet Ladylike V. Hendes rigtige navn vil hun ikke ud med, da hun ønsker at bevare sin ”anonymitet” og sin position i undergrunden uden for offentlighedens rækkevidde. Til gengæld vil hun gerne udtrykke nogle af sine mange meninger om kunsten og den politiske virkelighed i Danmark og resten af verden. Her følger et til tider hæsblæsende interview med denne markante unge kunstnerinde.
Du langer ud efter mange af dine kunstnerkollegaer, hvor placerer du egentlig dig selv i forhold til din egen generation?
Jeg er en del af en generation, der både har oplevet installations og konceptkunstens genfødsel samtidig med, at de mere traditionelle medier sideløbende også har gjort sig gældende. Jeg har oplevet kunst, der har bevæget sig inden for institutionen og kunst, der med vold og magt har været i opposition til den, da kunstnerne bag har fundet at museernes rum ikke på tilfredsstillende vis har kunnet præsentere nutidens kunst. Med andre ord er jeg en del af en tid, hvor alt er tilladt og næsten alt er muligt. Kunstnere fra ældre generationer har været med til at vise vejen frem. Man kan vælge at være udenfor, indenfor eller kombinere begge, men på trods af denne frihed og mangel på barrierer, virker det som om, at mange kunstnere stadig er mere optaget af at undersøge kunstbegrebet frem for at forholde sig til den virkelighed, der omgiver dem. Kunsten kan til tider ende med at blive så indadvendt, at den kommer til at nærme sig rendyrket solipsisme. Altså kunst, der handler om kunst, og først og fremmest har til hensigt at undersøge begrebet kunst. Jeg savner socialt engagement, og jeg savner, at kunstnere forholder sig til verdenssituationen, som den er. Vi lever i en verden, der på mange måder er opdelt i to. Sat på spidsen er der ”de gode”, altså Vesten, og ”de onde” altså Mellemøsten, beskrevet med den amerikanske præsidents ord. Det er på tide at både de kunstnere, der prøver på at leve op til galleriernes ”krav” om salgbarhed samt de kunstnere, der stadig forsøger at rejse spørgsmål vedrørende kunstbegrebet, som allerede blev rejst af 60ernes konceptuelle kunstnere, hvis ikke før, påtager sig et medmenneskeligt ansvar og engagerer sig. Tit bliver jeg skide irriteret og tænker; ”fuck den behagesyge kunst og kunst, der forsøger at være intellektuel og begavet uden at forholde sig til den sociale virkelighed”.
Du kalder dig Lady-like V. Hvis du vil engagere dig og tage et medmenneskeligt ansvar, hvorfor står du så ikke frem og deltager direkte i samfundsdebatten?
Jeg synes på alle måder, at jeg står frem og deltager aktivt i samfundsdebatten. Jeg mener dog ikke, at det er nødvendigt, at mit ansigt bliver set af flest mulige mennesker. Synspunkterne må være det centrale ikke min person. Desuden foretrækker jeg at forblive ”anonym”, om du vil, da jeg således, såfremt det er nødvendigt, kan udføre kunstprojekter af aktivistisk karakter uden at blive arresteret den næste dag.
Vil det sige, at din kunst til tider er på kant med loven og på grænsen til hærværk?
Jeg har deltaget i kunst-happenings, der kunne minde om demonstrationer, og ofte er disse afholdt uden den nødvendige tilladelse. Endvidere har jeg kommenteret reklamer og politiske bilboards både med graffiti og plakater, og dette er selvfølgelig heller ikke tilladt og kan således opfattes som hærværk. Mit svar på jeres spørgsmål må derfor være ja.
Hvorledes adskiller din kunst sig fra politisk akti-visme i al almindelighed?
Jeg kan godt se, hvor I vil hen. Hvorfor vælger jeg at kalde mig kunstner og ikke politisk aktivist? For mig er kunsten visuel og fandenivoldsk. Den kan vende verden på hovedet uden helt at vide hvorfor. Den tillader, at man er kritisk og nuanceret, samtidig med at man modsiger sig selv. Der eksisterer ikke en politisk diskurs, der kan beskrive og forklare virkelighedens kompleksitet på samme måde som kunsten. Kunsten kan på en anderledes måde ruske op i det konforme og provokere, hvis det er nødvendigt.
Du arbejder i det offentlige rum bl.a. med happenings og plakater. Hvorfor vælger du at arbejde med netop disse medier?
Jeg har egentlig ikke nogle præferencer med hensyn til medie. Det hele afhænger af ideen. Jeg mener, at de traditionelle medier kan være lige så aktuelle og effektive som de mere utraditionelle. Eksempelvis har jeg udarbejdet en række computermanipulerede billeder, der på mange måder minder om traditionel grafik. Disse indgår i mit igangværende E-mail projekt, hvor jeg ligesom de kommercielle firmaer sender såkaldt ”spam” til en bestemt målgruppe. Jeg sælger dog ikke fysiske produkter eller software, men derimod ideer og budskaber. I mit E-mail projekt forsøger jeg at sætte et spejl op imod de selv samme firmaer, der benytter sig af ”spam” - metoden.
Vil vi komme til at se mere til dig i Aalborgs bybillede i den kommende tid?
Jeg synes at kunne fornemme, at kunsten i Aalborg for alvor er ved at begynde at røre på sig. Jeg tror, at kunstmiljøet i Aalborg vil blive mere synligt og udadvendt, end det har været indtil nu. Jeg vil fortsat forsøge at bevare min ”anonymitet”, men hvad angår min kunst, vil den blive mere markant og synlig fremover i Aalborgs byrum.
