 |
|
Kammertonen Special - Jazz divas in spe
Martin Loft har tjekket den kvindelige vokaljazzscene ud til Copenhagen Jazz Festival 2005.
Malene Mortensen
"A date with a dream"
Stunt
*****
Enhver, der har oplevet MM såvel live til Copenhagen Jazz Festival som på herværende cd, kan skrive under på, at pigen er et kunstnerisk og vokalt storm- og stortalent. Hendes timing og fraseringskunst, der slet ikke er alderssvarende (hun er kun 22!), efterlader lytteren naglet til sædet med kæben godt under gulvhøjde i beundring over hendes ungdommeligt charmerende og samtidig blåtonede melankolske leg med melodiernes muligheder. Det føles nærmest som om, vi har en hot date med MM, hvor vi kan fryde os over det faktum, at denne gennemmusikalske sang-alf kun lige for alvor er begyndt at folde talenterne ud og træde i karakter. Hun er ikke engang “the next big thing” - hun ér the big thing, hvilket hun på selvsikker vis slår fast med især egenkompositionerne »Crashed« og »Blur« (skrevet sammen med studiekammeraten og kæresten Magnus Hjorth). Men MM magter tilmed at strø tryllestøv over de coververioner der har fundet vej til albummet f.eks. Anita Bakers »Giving you the best that I’ve got« og Joni Mitchells »All I want«. Der er tale om et regulært kvantespring fra jazzdebuten »Paradise« (2003) og til nu m.h.t. modenhed og udvikling i udtrykket. Uden det solide og kompetente medspil, der ydes af Kasper Villaume (piano), Morten Lund (trommer) og Avishai Cohen (bass), ville MM’s materiale dog ikke blive fulgt helt til dørs. De drenge styrer for vildt med deres innovative og fantasifulde akkompagnement og respektive soli.
Maiken Ingvordsen
"Don’t be cool"
Universal
****
MI, pigen fra Lolland med solskin i stemmen, har haft min bevågenhed de seneste år. Primært som producer, pianist og co-writer for/med bl.a. Christine Skou og navnlig Xenia Lach-Nielsen i forbindelse med disses debutlanceringer. Men her optræder MI som pianist og sangerinde med hendes trio: Chris Minh Doky (bas) og Anders Mogensen (trommer) samt gæstesolisten, den amerikanske pianist/produer, George Whitty. Hun åbner ballet med nummeret “Bruce” (en hyldest til Bruce Hornsby) - et elegant eksempel på MI’s fine kompositoriske evner. Et uafrysteligt tema og en stærk melodi. Derefter følger albummets oplagte hit (en hyldest til en regnfri jazzfestival) »Hope You’re still Here in August«. Meget smuk tekst og særdeles iørefaldende melodi. Mere fra den kant i fremtiden, forhåbentlig. På samme vis tager hun stikkene sikkert hjem i egenkompostionerne »Spring Walz« og »You owe me one«. Der, hvor skoen trykker, er i coverversionerne, som MI ikke formår at tilføje tilstrækkeligt nye dimensioner. Især kniber det med Anders Widmarks »To open up your heart« (oprindelig sunget af den fortræffelige Sara Isaksson) samt en anden svensk ener Rebecka Törnquists »Mary, Mary«. Derudover er MI’s engelske udtale ikke noget at skrive hjem om. Den forekommer underlig skoleagtig og må betegnes som: Danglish. Men live som ved Copenhagen Jazz Festival ser man gennem fingre med disse mangler p.g.a MI’s varme udstråling, sødme og stille charme. Og så er hun en mesterlig maestro ved pianoet!
Gwyneth Herbert
"Bittersweet and blue"
Universal
*****
lighed og sjæl. Med et klædeligt slør over de let støvede stemmelæber vrider hun hver frasering og tekstformulering for betydning og fortæller fantastiske fabler i hver eneste sang (lyt f.eks. til »Glorybox«, oprindelig indspillet/skrevet af Portishead). Timbre-mæssigt ikke ulig en ung Marianne Faithful oser hun af at være kvinde, der har stået ansigt til ansigt med flere af livets genvordigheder og generøst deler sine personlige erfaringer med os (f.eks. og ikke mindst »Grandma’s Hands«). GH blander bolsjerne godt i godteposen og leverer ikke et decideret jazzalbum. For på sætlisten findes flere andre genrer repræsenteret, eksempelvis blues, swing, country og folk, hvilket vidner om, at GH sagtens kan bunde i det musikalske svømmebassin hun uden korkbælte kaster sig ud i. Hun træder ikke vande på noget tidspunkt, men opfylder tværtimod devisen »never a dull moment« til fulde på et stramt redigeret og alsidigt sammensat album. GH begejstrede i Glasssalen i Tivoli til sommerens Copenhagen Jazz Festival og vil med det break i bagagen, hun allerede har fået i England, snart og snildt erobre resten af verden. Materiale til en kommende cd blev luftet til festivalen, og den udvalgte skare, der overværede eventen, var ikke i tvivl om de nye sanges holdbarhed og kvaliteter. Mens vi venter på næste udspil, kan jeg kun opfordre til at grovdyrke »Bittersweet and Blue«, hvor nye facetter dukker op for hver gennemlytning.
Hvis du kan lide ovenfor anmeldte musik - så hør også:
Cæcilie Norby: »London/Paris« (Copenhagen Records)
String Swing: »Blue Hat« (Stunt/Sundance)
Caroline Henderson: »Made in Europe« (Stunt/Sundance)
Katrine Madsen: »Close to you« (Stunt/Sundance«)
