 |
|
Helvedeskedlen
Af Peter Larsen
Så er ferien ovre både for Skopet, men så sandelig også for Helvedeskedlen. Den danske metalscene lader til at blomstre lidt op igen, og jeg synes, undergrunden begynder at byde på en masse nye og spændende bands. Igen i år er der Aalborg Metal Festival, og allerede nu ser line-up ganske blæret ud. Headlinerne vil i år være Six Feet under, Deicide, Hypocrisy og The Haunted. Festivallen løber af stablen første weekend i november (den 4. og 5. helt præcist). Læs mere på www.aalborgmetalfestival.dk. Det bliver vildt. Flere danske nyheder. Hatesphere er på vej med en ny plade, og den officielle skæringsdag skulle være 3/10. Pladen hedder The Sickness Within, og de lufter helt sikkert nogle af sangene, når de skal varme op for Korn i Valby Hallen. Pladen vil blive udgivet på SPV/Steamhammer. Og når vi snakker om plader, så har Thorium lige tilbragt en weekend i et svensk studie med bajere og vodka. De har indspillet 3 sange, som alle kan downloades på www.thorium666.com, og det er faktisk ganske godt. Pt. Så shopper bandet rundt efter et selskab, som har mod på at smide noget mere med dem på gaden.
Volbeat - The Strength / The Sound / The Songs (Mascot / Target Distribution) er den første plade, jeg vil kommentere denne gang. Volbeat er udsprunget af resterne af Dominus og frontmanden Michael Poulsens kærlighed til Rock’n’Roll og Elvis. Det første, jeg ligger mærke til, er, at pladen er ganske velproduceret og med en meget fyldig lyd. Det næste er, at Michael Poulsen lyder utroligt meget som Keith Caputo fra Life Of Agony. Det klæder musikken, men samtidig nager det også, at man hele tiden tænker på LOA. Pladen har 15 skæringer af rocket boogie metal. Der findes nogle rigtigt fede sange der på, men også nogle, der savner lidt kvalitet. Man fornemmer kvantitet har vægtet mere end kvalitet. Men de sange, der holder - de holder!! Det er banal metalrock med mere røvballe end rød løber. Det bobler ikke just af nyskabelse, men folk kan stadig spise af en dyb tallerken! Lidt færre sange og så havde indtrykket været lidt mere positivt, men de dårlige sange skipper man altså henover. Et godt udspil fra Volbeat under alle omstændigheder.
Og nu til noget ikke bare dansk, men også Aalborgensisk. Anubis Gate har allerede en plade på samvittigheden, og nu ligger de an til at sende deres anden skive på gaden A perfect forever. Det er progressivt powermetal, som jeg hører det under alle omstændigheder. Pladen er indspillet med Jacob Hansen ved roret, og jeg må erkende, at lyden ikke helt er min kop the. Der er lidt for meget »dåse« over det, og så kan det godt blive lidt anstrengende at høre på. Anubis Gate er ikke ret meget anderledes end så mange andre kollegaer i den afart af metal. Man finder ikke noget, man ikke har hørt før, men det er dog ganske veludført - kompetent - men bandet består også af kompetente mennesker, kan jeg love jer for (læs mere på www.anubisgate.com). Det er også deres største force. At de er dygtige. Alle sange har et godt flow, et godt - hvis man kan sige det - et godt groove. Musikken er ikke hakket for meget op, som der godt kan være tendens til i genren. Det hele hænger meget godt sammen, og jeg synes, Anubis Gate sagtens kan hamle op med de store drenge inden for powermetal scenen, især fordi deres forsanger er ganske dygtig. Anubis Gate er i øvrigt aktuelle på dette års Aalborg Metal Festival.
Det var lidt fra det danske af. Nu til det svenske.
Arch Enemy har aldrig rigtigt været min kop the. Måske det er pga. alt det melodi. Melodisk dødsmetal har aldrig rigtigt været mig, og jeg var såmænd heller ikke fan af Carcass. Derfor var det med en lidt stram mine, at jeg satte Doomsday Machine på første gang. Var slet ikke indstillet på at skulle blive positivt overrasket, men det blev jeg - for det her rykker nosser som natohegn. Stilblandingen er velafbalancert, og brutaliteten vægtes højere end melodien. Musikken er også, syntes jeg, noget mere thrashet. Ofte drager jeg paraleller til Megadeth. Der er 11 rigtig gode dødsmetalsange på pladen, og har man før kunnet lide Arch Enemy, tror jeg også, man vil elske den her skive. Er man ligesom mig og ikke altid har kunnet lide dem, så bør man nok lige tjekke skiven alligevel. I hvert fald er det en velproduceret plade, der lyder fantastisk.
