 |
|
El Ché - om revolutionære tanker, handlinger
El Ché - om revolutionære tanker, handlinger & almindelige billeder
Ord af Jesper M. B. Nielsen
Illustration af Martin Bowyer
Foto af Christian Holmgaard
En undersøgelse foretaget af ungdomsbladet 12:17 viser, at ikke alle ved, hvem Ernesto Ché Guevara var. Forskellige bud lyder fx på: maler eller kriminel. Det klassiske billede af den revolutionære personlighed med en barat på sit hoved er dog at finde mange steder anno 2005 - eksempelvis T-shirts, plakater og diverse mode-objekter.
SKOPET retter her opmærksomheden på fænomenet Ché i et forsøg på at mane til kollektiv bevidsthed om et politisk ikon, der åbenbart er blevet transformeret til et pop-fænomen - og det tilsyneladende uden mange ved hvorfor og hvordan det er gået til.
De unge år
Ernesto Guevara blev født den 14 juni, 1928 i byen Rosario de Santa i Argentina, hvor han også voksede op. Da han blev ældre, tog han til Buenos Aires for at studere medicin. I sin studietid tog han på lange motorcykelrejser rundt i Argentina. I årene 1951-52 tog Ché Guevara på den meget omtalte rundrejse i Argentina, som blandt andet er skildret i filmen The Motorcycle Diaries, instrueret af Walter Salles fra 2004. Da Guevara endelig kom tilbage til Argentina, blev han kasseret som soldat på grund af sin astmalidelse.
Guevara havde endnu ikke markeret sig som den aktive politiske idealist, han senere blev anset som. Han deltog kun i demonstrationer mod Præsident Peron. Det var først i forbindelse med sin anden rundrejse, at Guevara blev integreret i politiske problemstillinger og dagsordener. I Guatemala i 1953 deltog Guevara i den sociale transformationsproces, der var i gang under Jacobo Arbenz’ regering, og efter den situation stod det klart, at Che’s politiske væsen var blevet vækket til live.
Ché møder Castro
Under sit ophold i Guatemala kom Guevara i kontakt med nogle af de 135 cubanere, der havde deltaget i angrebet på Moncadakasernen i Santiago, 1953. Sammen med sine nye kammerater drog Guevara til Mexico, hvor han i 1955 for første gang mødte eksilcubaneren Fidel Ruz Castro. Ernesto Guevara har imidlertid fået navnet Ché som er det argentinske ord for kammerat - et ord, Guevara selv brugte flittigt, når han talte til andre eller om andre. Allerede ved det første møde lykkedes det Castro at få Guevara overbevist om nødvendigheden af en revolutionær og væbnet kamp. Guevara blev straks udpeget til læge for den cubanske invasionsstyrke. Det fratog ham dog ikke fra at gennemføre den militære træning, hvilket Guevara trods sin astma lidelse gjorde. Faktisk udmærkede han sig ligefrem med diverse militære egenskaber, hvilket førte ham til en position som en af de ledende officerer under de guerillakampe, der blev ført i bjergene.
Guevara førte også forhandlinger med det cubanske kommunistparti og med de rivaliserende guerillagrupper, der opererede i området. Disse handlinger fik senere stor betydning for Castros rolle efter Fulgencio Batistas fald i 1959. Det, der endelig udmøntede sig i Batistas fald, var netop Chés guerillaoperation i byen Santa Clara - en by, der senere hen skulle lægge jord til Guevaras lig.
Cuba-krisen
Efter den styrtede Batista var flygtet fra Cuba, fik Guevara funktionen som nationalbankdirektør, hvorefter han etablerede en absolut statslig kontrol over banksystemet og udenrigshandlen. Også rollen som industriminister blev herefter besat af Guevara, hvor han netop i kraft af denne rolle både planlagde og udførte et omfangsrigt forsøg på både industrialisering og produktspredning. Selve produktspredningen skulle have det formål at gøre landet mindre afhængig af sukkerproduktion. Det blev dog kun et ihærdigt forsøg, da denne ide måtte se sig bremset af økonomiske problemer. Indenfor Cubas grænser begyndte de såkaldte jordreformers konsekvenser at melde sig og også Cuba-krisen kunne langsomt begynde at melde sin ankomst. Via Ché Guevara styrkede Cuba handelssamarbejdet (sukkereksport) med Sovjetunionen i 1960, og Sovjetunionen ydede Cuba et lån på 100 mio. dollars til finansieringen af industrialiseringen. I april måned 1961 brød Cuba endelig kontakten med USA. Det satte spændingerne i gang mellem Cuba og Sovjet på den ene side og USA på den anden side.
I mellemtiden havde USA i vinteren 1960-61 fået den ny præsident, J.F. Kennedy, og den 15. april, 1961 angreb amerikanske bombefly de cubanske luftbaser. De blev dog besvaret af Cuba. Efterfølgende oprustede Sovjetunionen med militære midler, raketter og missiler på Cuba. I oktober 1962 satte USA 200.000 invasionssoldater, et ukendt antal bombefly og krigsskibe id i noget, der mest af alt skulle fungere som blokade. Det var herefter de historiske 13 kritiske dage i oktober 1962 indfandt sig. Sovjetunionen tog truslen op til overvejelse og valgte at kalde sin militære oprustning tilbage, hvorefter de forlod Cuba.
Det kommunistiske menneske
I stedet for blot at beskæftige sig med indenrigspolitik rettede Guevara sin opmærksomhed og engagement til at forsøge et Cubansk samarbejde med andre lande. Det angik derfor først og fremmest tredjeverdenslandenes ledere. Med dem diskuterede han mulighederne for at etablere en organisation af alliancefrie lande.
Guevara var foruden at være en praktisk politiker og en teoretisk samt strategisk ideolog også en praktiker. Guevara blev inspireret af marxismen, men rejste samtidig kritik om Sovjetunionens mangel på solidaritet. Efter dette ”angreb” forsvandt Guevara imidlertid fra den cubanske offentlighed. Han engagerede sig stærkt i selve opbygningen af den socialistiske økonomi i overgangen fra kapitalisme, og især ideen om politiske og moralske incitamenter frem for økonomiske blev et af hovedemnerne. Netop dette skulle føre til ideen om et nyt kommunistisk menneske. Med sine ideer som drivkraft for at skabe en mere lige og retfærdig verden forsøgte Guevara at rette disse ideer til andre steder i verden - blandt andet i Congo og Bolivia. Med udgangspunkt i Bolivia var ideen i 1966 at skabe en kontinental befrielseskamp, der skulle sprede sig over hele Latinamerika. Det viste sig imidlertid, at Guevaras teorier var vanskelige at praktisere. Den bolivianske hær samarbejde med amerikanske antiguerillastyrker, der havde erfaringer fra Vietnamkrigen, og sammen besejrede de guerillastyrken. Det var den 8. oktober, 1967. Den 9. oktober blev Ché myrdet.
Den sidste hvile
Ernesto ”Ché" Guevaras ligger i dag begravet i den cubanske by Santa Clara, men forud for dette gravsted ligger endnu en politisk historie gemt. Efter at have dræbt Guevara fjernede det bolivianske militær visse lemmer fra liget for at undgå, at et offentligt kendskab til, hvor liget befandt sig, ville medføre, at begravelsesstedet ville blive et valfartsmål. De spredte derfor hans jordiske rester forskellige steder. Hvor de jordiske rester at Guevara befandt sig, forblev en statslig hemmelighed i næsten 30 år.
Takket være en boliviansk generels vidneudsagn i 1995, lykkedes det i 1997 at finde liget af Ché Guevara og få det bragt til det sted, hvor det ligger i dag.
Det faktum, at det bolivianske militær havde handlet sådan, vidner om den omfattende betydning, Guevara havde for sin samtid, og som man allerede dengang vidste, han ville få for sin eftertid. Adskillige studier som fx politik, historie, samfundskundskab og sociologi har siden Guevaras død belyst de ideer som Guevaras forsøgte at manifestere nationalt som globalt i sin forestilling om en bedre verden.
Ché - a life
Fotoudstillingen på Aalborgs havnefront har et mere personligt sigte end at fokusere på Guevaras politik. De fotos, der er at finde på udstillingen, er nogle, Guevara selv har taget, og er således det, man kunne kalde for øjebliksbilleder fra de synsvinkler og den bevidsthed, der udgjorde personen Ché Guevara. Ved at opleve disse billeder får vi som publikum et indblik i hvilke motiver, der interesserede Guevara. Måske finder vi endda også ud af, hvorfor netop de motiver, vi ser, er blevet valgt, når vi samtidigt ved lidt om hvilke forestillinger og drømme, der gemmer sig i personligheden bag billederne.
Mennesket i sin individuelle og sociale form er et gennemgående tema. Det er for det første det enkelte menneskes historie, for det andet menneskets historie sammen med en eventuel partner, og for det tredje menneskets historie sammen med andre mennesker (som et folk). Der er faktisk ikke et eneste kampbillede fra revolutionshelten. Der er billeder uden mennesker på, og disse billeder viser mere konkret, hvordan Guevara operer med komposition og beskæring. Udstillingen omfatter i alt over 200 fotografier, hvoraf mange ikke tidligere har været vist udenfor Cubas grænser.
Eftersom ikke et eneste billede viser en kamp, kan det være svært at forstå, hvorfor mange kulturdebattører har opponeret kraftigt imod netop denne udstilling. Det kan ikke have noget at gøre med selve billederne, må man formode. Det er nok snarere selve den opmærksomhed, som medierne og det danske folk derfor giver Guevara via mandens billeder, der er problemet for modstanderne af udstillingen. For kritikerne er Guevara en militær leder, der i sine omfattende bestræbelser for en bedre verden dræbte mange uskyldige. De mener derfor ikke, at Guevara er berettiget nogen form for positiv opmærksomhed. Om billederne skaber en positiv opmærksomhed i sig selv, må tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at udstillingen vil blive rigt besøgt, både af dem, der kender historien om Guevara og dem, der i kraft af udstillingen og de mange kontroverser i aviser, radio og tv er blevet nysgerrige efter mere viden om manden med billederne.
Idémanden Marco Evaristti
Det faktum, at foto-udstillingen ”Ché - a life” er kommet til Aalborg, kan vi takke den efterhånden så velkendte chilensk fødte multikunstner Marco Evaristti for, som dagligt har til huse på Galerie Wolfsen. Mange vil måske huske ham for sin installationskunst på Trapholt Museum i Kolding i 2001, hvor han udstillede guldfisk i blendere. Andre events tæller titler som Ferrari Forever (hvor Evaristti indsatte et kunstigt skelet i en rød Ferrari, selvom hensigten var at indsætte et ægte lig i bilen), The Line of Fame (et tæppe, der dækkede den lange strækning fra rådhuspladsen til Kongens Nytorv i København), The Ice Cube Project (hvor et rigtigt isbjerg blev malet rødt), Babesline (med levende vandrende lærreder, det vil sige nøgne kvindekroppe i Aalborg by). Desuden billeder malet med blod og diverse skulpturer. Senest har Evaritti lavet koreografien til balletten Metamorphosis.
Evaristti har fået adgang til billederne, fordi han kender Guevaras søn Camilo Guevara March, der selv var til stede ved åbningen af udstillingen den 30. august.
