 |
|
Leder: Kammerat Che og Henning G.
Jo, jo, Skopet skal da også være med, når Che Guevara næsten kommer til byen. I dette blad har vi således både en artikel om Che og et interview med Marco Evaristti, som har fået udstillingen til Aalborg. Den har jo skabt en del røre i andedammen, og det kan også være svært ikke at trække på smilebåndet, når man tænker over det løjerlige makkerpar - Aalborg og Che Guevara. Javist, Che kæmpede for de fattige arbejdere, og Aalborg er jo en gammel arbejderby, men alligevel... Hvis nogen for et år siden havde forsøgt at bilde mig ind, at Henning G. i 2005 ville hylde Che Guevara i forordet til en bog, der skulle udgives i forbindelse med en aalborgensisk Che Guevara udstilling, så ville jeg nu nok have forbeholdt mig retten til at være skeptisk. Men nu er udstillingen altså en realitet; man kan sige Che og Hening G. i samme sætning, og Cubansk revolution og Aalborgensisk branding er knyttet tættere, end man skulle tro muligt.
Hvordan man end vender og drejer det, så er der noget fascinerende over Che Guevaras liv - også for Skopet. Vi har her at gøre med en mytisk idealist, der tidligere har været forbundet med flippede gymnasieelever, men som for længst har forladt undergrunden og nu også appellerer til aalborgensisk finkultur.
Man kan jo, som mange har gjort det, diskutere om Aalborg skal føre sig frem ved at udstille fotografier taget af en mand, der har været skyld i mange menneskers død. Det er bestemt ikke nogen uvæsentlig debat, for der er mange mennesker, der ganske ukritisk har taget Che til sig, og debatten kan forhåbentlig være med til at nuancere billedet af ham, så den rosenrøde farve bliver knap så dominerende.
Noget, der til gengæld er fuldstændig indiskutabelt, og som måske i virkeligheden er det mest interessante ved både udstillingen og debatten, er Marco Evaristtis evne til at skabe opmærksomhed omkring sin person og sine projekter. Vi har før set Evaristti suge mediernes opmærksomhed til sig, og denne gang er det endda ikke engang hans egen kunst, der får opmærksomheden. På samme måde som Hanne Vibeke Holsts mange kritiske kommentarer om Niarn har været med til at sende hans plader til tops på hitlisterne, har blandt andet konservative politikere sørget for, at Che Guevara udstillingen allerede var en succes, inden den var åbnet.
Måske er det ikke så vigtigt, om det er en Marco Evaristti- eller Che Guevara udstilling, og måske er det ikke så vigtigt om Ches billeder er stor kunst eller ej. Måske er det størrelsen på kunstens dønninger, der afgør størrelsen på kunsten selv. Det er der nogen, der mener.
Kasper Voldsgaard
